Portal 2 udkommer som bekendt både til PC, Mac, PlayStation 3 og Xbox 360, og indholdsmæssigt bliver alle versionerne ens, slår Valve fast. Men hvis du gerne vil spille co-op, så er PlayStation 3-versionen ok at foretrække frem for Xbox 360-versionen, siger udgiveren.
Grunden er, at PS3-udgaven af Portal 2 benytter Steam, så opdateringer hurtigere kan rulles ud, og man kan spille co-op på tværs af PS3, PC og Mac. Og så hører der som bekendt en kode til PC-versionen af spillet med til PS3-udgaven.
"Når du køber dem er de alle ens", siger Chet Faliszek fra Valve. "De er fuldstændig ens. Indholdsmæssigt vil du få den samme oplevelse med dem. Men når man begynder at kigge på co-op, kan Mac, PC og PS3 alle spille sammen, og de vil få opdateringer. Det vil nok gøre en forskel for nogle folk".
Portal 2 udkommer den 21. april. Hvilken version skal du have?