PlayStation 3 blev hacket tidligere i år, og sikkerhedshullet, der blev udnyttet, var så stort at al kopibeskyttelse i praksis var fjernet fra maskinen, og maskinen var åben for snydeprogrammer.
Men den seneste systemopdatering, der bringer versionsnummeret op på 3.60, har tilsyneladende lukket hullet igen. I hvert fald hvis man skal tro hackeren Youness Alaoui, der tidligere har stået bag et par jailbreaks og angreb på ældre udgaver af konsollens kopibeskyttelse.
På sin Twitter skriver han blandt andet: "Lige nu ser det ud til (ved første øjekast) at PS3 er blevet gensikret, men det betyder ikke at den ikke kan knækkes igen fra bunden".
"Deres tidligere fejl var epic fails, men det betyder ikke at de ikke også kan lave en episk redning", skriver han.