Rygte: M-Two arbejder på et større remake-projekt med Capcom

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-04-02

For nyligt landede Resident Evil 3, der som bekendt er et remake af det originale spil fra 1998. Det var dog ikke Capcom selv, der stod bag dette remake. Det blev derimod udviklet af studiet M-Two under finansiering af Capcom, og nu tyder noget på, at M-Two har endnu et stort Capcom-remake foran sig.

I en ny rapport fra VGC bliver det for det første fortalt, at M-Two arbejder på et "larger remake project for Capcom." Derudover tweetede Capcom-insideren Dusk Golem for nyligt (via Gamingbolt), at M-Two arbejder på et remake af et Resident Evil-spil, som er planlagt til at udkomme i 2022.

Det må man da sige, er et interessant sammenfald. Vi ved dog ikke mere end det, så tag det med et gran salt. Men forhåbentligt er der noget om snakken - fortsætter de mon rækkefølgen med et Resident Evil 4-remake?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage