Zynga hjælper jordskælvsofre

Firmaet viser ny side
Tekst: Lee West
Publiceret 2011-03-14

Zynga har ikke ligefrem ry for at være nogen engel. Faktisk er selskabet kendt for at suge marven ud af sine medarbejdere, kopiere mindre indie-udvikleres produkter og generelt være i ledtog med satan.

Derfor er det ganske befriende at se dem sende nye signaler. CityVille, FrontierVille og FarmVille er nogle af Zyngas mest kendte spil, og nu kan man støtte jordskælvsramte Japan ved at købe afgrøder i spillene, ved hjælp af en Save The Children-knap.

Mens vi udmærket er klar over, at der sikkert er lavet cost/benefit-analyser på projektet og Farmville ikke er vores all-time favorit, så er det stadig en god sag der støttes. Zynga forventer at kunne donere 2 millioner dollars igennem dette projekt.

Her på redaktionen er vi godt tilfredse med at se spil blive brugt til at hjælpe mennesker i nød, så vil du hjælpe med, kan du nu spille med god samvittighed. Du kan naturligvis også vælge at donere et par kroner (fra 20 og op) på https://www.redbarnet.dk/ der er den danske udgave af Save the Children.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage