Rares piratspil Sea of Thieves er indtil videre kun tilgængeligt på Xbox One og Microsoft Windows, men nu kommer det også snart til Steam.
Det har den velkendte Twitter-bruger Nibellion opdaget, hvor han i sit opslag har vedlagt et billede af spillet på Steam. Her står det beskrevet ved udgivelsesdatoen: "Coming Soon". Hvornår det præcist er, er ikke til at svare på, men nu ved vi da i hvert fald, at det under alle omstændigheder kommer til Steam.
Du kan se Nibellions billede herunder. Glæder du dig?