Grænserne for hvad der kan lade sig gøre i Little Big Planet 2 er som bekendt ganske få, og derfor synes det også nærmest naturligt når Ray Maguire, senior vice præsident hos SCE, nu fortæller at man er på vej med lærerigt indhold til det finurlige spil.
Meningen er således at individuelle pakker som fokuseres omkring fag som fysik og matematik, skal udarbejdes i samarbejde med undervisere, som senere vil kunne bruge dem direkte i undervisning af deres fag.
Endnu har vi ikke hørt noget om et lignende dansk tiltag, men hvis det hele bliver til noget, synes vi at det er en dejlig progressiv måde at tilgå lærerige spil fra Sony's side.
