Marts på Xbox Live Arcade

Spøgelser, poker og Wakfu
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-03-16

Bare fordi vi er i slutningen af "House Party"-tiltaget på Xbox Live Arcade, betyder det ikke at Microsoft ikke allerede har gjort en masse andre lækre titler klar til download i resten af marts.

Full House Poker bliver som tidligere fortalt, det sidste spil i dette års "House Party". Men allerede en uge efter er det tid til at på spøgelsesjagt i Ghostbusters: Santum of Slime, samt hjælpe de blå særlinge på deres vej i Swarm.

Ugen efter er det tid til det længe ventede Islands of Wakfu, et actionspil fra skaberne af online-rollespillet Dofus. Samme uge står den også på intens shmup-action i Seisou Kouki Strania, samt opdateringen af den gamle NES og arcadeklassiker Green Beret, i form af Rush ‘N' Attack Ex-Patriot.

Swarm vil være det eneste af spillene der vil have en pris på 1200 Microsoft Points, mens de andre vil have standardprisen på 800 points.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage