For få dage siden blev det officielt, at The Last of Us: Part II er blevet udskudt på ubestemt tid. Vi kan snart ikke vente længere, og Troy Bakers seneste kommentarer til spillet synes kun at højne forventningerne endnu mere.
Det første spil i serien var især anerkendt for sin sublime narrativ, som mange af os blev forelsket i, og ifølge Troy Baker, der spiller rollen som Joel, lyder det til, at vi kan forvente lige så meget af efterfølgeren. Det fortæller han til Fandom, hvor han direkte siger, at The Last of Us: Part II vil få dig til at stille spørgsmålstegn ved alt om spillet:
"If we have done our job right, people will question everything [about The Last of Us 2]. I want [fans] to be able to challenge their own ideas about what this game is, what this world is, who the characters are — everything."
Troy Baker kalder selv spillets historie "amazing" og håber, at folk vil tilgå spillet med et åbent sind. Han tilføjer dog, at han ikke er sikker på, om alle vil kunne lide historien - men alle vil have en klar holdning til den:
"I don't know whether people are going to like it or they're going to hate it, but they definitely will NOT be ambivalent about it."
Ventetiden er efterhånden ved at blive ulidelig.