ESA har allerede bekræftet datoer for et "reimagined" E3 i 2021

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-06

Årets E3 er som bekendt blevet aflyst for ikke at udsætte de deltagende journalister, gæster og udviklere for unødig smittefare, og netop derfor vil flere udgivere eksperimentere mere med digitale konferenceformater, ligesom Nintendo har gjort med deres Direct-udsendelser i en del år efterhånden. Af den årsag er det blevet sået tvivl om E3 som fast inventar i branchen, men nu har arrangørerne bag valgt at slå fast, at de altså vender tilbage næste år.

I en meddelelse udsendt til ESA's partnere (via GamingBolt) er der blevet sat datoer for messen i 2021. Det fremgår af meddelelsen at messen afholdes d. 15-17 juni 2021.

Men det er ikke det bemærkelsesværdige ved beskeden, for ESA slår desuden fast, at den E3-messe kommer til at have et "reimagined" format, altså har arrangørerne tænkt sig at redesigne den måde E3 afholdes på.

Det har dog været en mission for ESA de sidste par år, hvor der er blevet sat mere fokus på gæster, esport og influenter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage