En efterfølger til Hobbs & Shaw er officielt under udvikling

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-06

Ikke nok med at der fortsat ankommer Fast & Furious-film relativt ofte, folkene bag filmene introducerede sidste år et spin-off fra serien, der specifikt fokuserede på Dwayne Johnsons karakter Hobbs, samt Jason Stathams karakter Shaw. Filmen formåede at hive $760 millioner ind, så derfor synes en efterfølger at være oplagt, og det er nu officielt.

I en Q&A på Instagram (via ScreenRant) har Dwayne Johnson (eller bare The Rock) bekræftet, at en efterfølger officielt er under udvikling.

"We are developing now the next film, the next [Hobbs & Shaw] movie, and I'm pretty excited about it. Just gotta figure out the creative right now, and the direction we're going to go"

Det vides dog ikke hvornår filmen får premiere, eller hvilken instruktør der er involveret, men vi regner naturligvis med at Statham også vender tilbage.

Hvad synes du om den originale film?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage