Jordskælv, tsunami og atomkatastrofe. Det er næppe sjovt at være i eller omkring Japan i disse dage. Vi er selvfølgelig opmærksomme på verden omkring os, selvom vi først og fremmest er et spil-site, og derfor vil vi gerne gøre opmærksom på spilrelaterede indsamlinger.
Vil du gerne hjælpe Japan, men er du i tvivl om hvordan, så læs med her.
Klik her for en liste over iPhone/iPad/iPod Touch-spil der lige nu donerer salget til at hjælpe Japan.
Strategispilsudvikleren Paradox Interactive støtter Japan med 1$ for hvert solgte spil igennem https://www.direct2drive.com mens Direct to Drive også donerer 1$ pr. solgte titel, altså ialt 2$ pr spilkøb fra Paradox- biblioteket.
Square Enix derimod, har valgt at donere 100 millioner yen af egen lomme (og yderligere yen fra en indsamling blandt medarbejderne).
Apple har samtidig en doneringsknap på forsiden af iTunes, hvor 100% går til nødhjælp.
Spiller du EVE kan du ganske smart donere nogle af dine in-game penge til sagen, det kan du læse om ved at klikke her.
Du kan endda donere direkte fra din PlayStation 3! (Med beløbene 20, 50, 100 og 200 kroner). Det kan du læse mere om her.
Så er du til gaming, er der nok af muligheder, for at støtte og samtidig få lidt ny underholdning.