Silent Hill går måske nye veje

Hvad siger du til multiplayer uhygge?
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-03-21

Det har i længere tid virket som om Konami har været lidt forvirrede omkring hvilken retning de skal gå med Silent Hill-serien, men skal man tro den italienske version af Xbox 360 Magazine, slår en flerspiller-variant af serien måske snart et smut forbi Xbox Live Arcade.

Således fortalte Vatra Games' (som lige nu udvikler Silent Hill: Downpour) Radek Marek, at Konami var i gang med at undersøge mulighederne for et flerpiller-fokuseret Xbox Live Arcade-eventyr.

Selvom det altså endnu alt sammen er rygter, må det det siges at være en lidt besynderlig retning for en serie der på et tidspunkt netop spillede på at lade hovedpersonen føle sig som den sidste levende person i verden.

Mere når vi hører det.

Billederne her er fra Silent Hill: Downpour.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage