Disney er som bekendt det største filmselskab i verden, og de har nogle ret store produkter i støbeskeen, som naturligvis også er blevet påvirket af Coronavirusudbrudet. Eksempelvis skulle Black Widow have haft premiere i næste måned, og ligeledes skulle Mulan være ankommet i marts, og begge skubbes nu et stykke ud i fremtiden.
Mere specifikt kan Deadline bekræfte, at Disney har sat nye datoer på et hav af deres projekter, og deres line-up for de næste to år ser nu ret anderledes ud end tidligere.
Black Widow åbner nu d. 6 november 2020, som tidligere var datoen for The Eternals, men denne film rykkes nu til d. 12 februar 2021. Shang-Chi and the Legend of the Tin Rings rykker til d. 7 maj 2021 efterfulgt af Doctor Strand the Multiverse of Madness, der rykker til d. 5 november 2021. Thor: Love and Thunder rykker til d. 18 februar 2022 efterfulgt af Captain Marvel 2 d. 8 juli 2022 og Black Panther 2 d. 8 maj 2022.
Andetsteds finder vi Mulan, der nu ankommer d. 24 juli i år - her skulle Jungle Cruise have haft premiere, men den er blevet rykket et helt år til d. 30 juli 2021. Til sidst er Ryan Reynolds' Free Guy rykket fra d. 3 juli 2020 til d. 11 december.