En helt ny Star Wars-film ankommer i 2022 til trods for andre forsinkelser

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-07

For nylig afslørede Disney en række omrokeringer i deres premiereprogram, og her blev blandt andet en række større Marvel-produktioner forsinket en hel del. Men som det er blevet noteret af blandt andet TechRadar og en masse brugere på Reddit, så fremgår det fortsat fra Disneys premiereprogram, at en stor Star Wars-film ankommer i 2022.

Dette er nu kuriøst i forhold til hvor lidt vi egentlig ved om produktionen, ja faktisk ved vi ikke engang om den tilhører en ny trilogi, eller om hvorvidt der er tale om en enkeltstående film.

Der er en række større Star Wars-ideer på tegnebrættet hos Lucasfilm og Disney lige nu, fra en Old Republic-trilogi, til Rian Johnsons planlagte film. Spørgsmålet er så bare hvilken der sættes i gang først, men alt peger i retning af at Disney holder fast i en premiere i 2022.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage