Lockdown leder til massiv forøgelse af spilletid i USA

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-08

Ja, det giver jo nærmest lidt sig selv, men hvis man ikke går uden for en dør, men bliver hjemme i længere tid ad gangen, så er det jo oplagt at sætte sig foran fjernsynet eller computerskærmen, og spille et spil. Situationen udenfor vor døre har som bekendt ledt til lidt mere spilletid, og det fremgår eksempelvis af ny undersøgelse, at i USA snakker vi en drastisk forøgelse.

Som The Hollywood Reporter kan fortælle, så har de fået fat på en undersøgelse foretaget af det berømte medieanalyseinstitut Nielsen, der har undersøgt amerikanernes spillevaner imellem d. 23-29 marts.

På disse dage steg antallet af tid brugt på konsollerne med 45% sammenlignet med samme datoer sidste år, og antallet af penge brugt på disse platforme er desuden også steget med 39%. Lignende tendens ser vi desuden i Europa, dog ikke helt på samme skala, hvor Frankrig er de eneste der kan følge med amerikanerne med en stigning på 38%.

Igen - det er vel bare ganske naturligt, men noget tyder på at spilbranchen kommer til at vokse en del under denne krise, i det flere måske genfinder deres forkærlighed for mediet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage