Gamereactor GAME ON fejrer sommeren med eksklusive afsløringer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-15

Som bekendt er E3 blevet aflyst, og her taler vi ikke bare om den fysiske messe, men også den digitale erstatning ESA først talte om. Ikke bare det, noget kunne tyde på at det kunne gå samme vej for Gamescom, og det efterlader branchen i en lidt kuriøs position, særligt med nye konsoller på vej.

Hvad vi dog ved er at en række større udgivere vil afholde deres egne digitiale konferencer i løbet af sommeren, og at vi samtidig kommer til at lære meget, meget mere om PlayStation 5 og Xbox Series X, så samtidig med at vi nu laver en ny underside hvor du kan læse om alle de afsløringer der udspringer af disse digitale sommerkonferencer, så tænkte vi også at vi ville bidrage lidt til festen.

Derigennem kom vi på Gamereactor GAME ON, som først og fremmest er en hjemstavn for sommerens store spilnyheder, men også er 12 dages afsløringer fra d. 8 juni og frem. Vi samarbejder med branchens kendte ansigter, og leverer spændende indhold hver dag!

Helt simpelt bliver GAME ON-undersiden et kig værd hver eneste dag hele sommeren, og vi håber at du vil slutte dig til os og fejre vores spilbranche, der godt nok er ramt af hele Coronaviruskrisen, men som nu alligevel vil bestå, så hvilken bedre måde at gøre det på end med lækkert indhold, både det eksklusive af slagsen, og alt det andet.

Hvad håber du mest på at se i løbet af sommeren? Et nyt Batman-spil? Det næste Final Fantasy? Fable 4? Horizon: Zero Dawn 2? Noget helt andet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage