Udvikler bag Rocksmith stopper udvikling efter syv år

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-04-12

Ubisofts musikspil Rocksmith 2014 har været en stor succes for studiet, og det kan da også ses i deres kontinuerlige arbejde på spillet. Siden det udkom i 2014, har spillet jævnligt fået tilføjet nye sange og DLCs, som holder spillet i live. Men efter syv år stopper det dog nu.

Ovenpå den seneste DLC-tilføjelse har Ubisoft annonceret, at denne DLC bliver den sidste af slagsen. Efter 383 uger stopper tilførslerne altså nu, og man må sige, der efterhånden også er et væld af sange at vælge imellem i Rocksmith 2014. I alt indeholder spillet 1570 sange, som fordeler sig over syv årtier. Det er da et solidt katalog. Ubisoft pointerer dog, at de stadig har tænkt sig at udgive ugentlig online-indhold til spillet.

Kan du stadig godt lide at fyre den af en gang imellem i Rocksmith 2014?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage