Capcom meddeler at de har shippet (solgt til butikker) over to millioner eksemplarer af deres afsindigt hektiske kampspil Marvel vs Capcom 3: Fate of Two Worlds, siden spillet udkom i midten af februar.
Capcom er selvfølgelig svært tilfredse: "Med 11 års ventetid siden det sidste udspil i Marvel vs Capcom-serien har efterspørgslen på en efterfølger været rekordhøj, og forventningerne steget med raketfart", skriver selskabet i en pressemeddelelse. "Takket være den genkomst for fighting-genren der begyndte sidste år, har Marvel vs Capcom 3 været i stand til at overgå sin forgæng og shippet to millioner eksemplarer på verdensplan".
Vi kvitterede med et flot 8-tal, da vi anmeldte spillet sidste måned.