Move og 3D i Resistance 3

Chimera kommer endnu tættere på
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-03-30

Insomniac har på en konference i Los Angeles bekræftet at der vanker understøttelse af både PlayStation Move og stereoskopisk 3D i det kommende Resistance 3. Fans af Sharp Shooter-våbentilbehøret kan glæde sig over at denne også vil fungere med spillet.

Det er ikke den store overraskelse, da spillet jo trods alt udgives af Sony selv, men det er da godt at få på plads. 3D-funktionaliteten skulle angiveligt være inspireret af den fra Killzone 3. Resistance 3 udkommer den 6. september.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage