Folkene bag det populære danske quizspil Bezzerwizzer meddeler, at spillet nu også er at finde på nettet. På spillets webside kan man gratis udfordre vennerne til en dyst i paratviden via e-mail eller Facebook og siden det nu er dansk, bringer vi da den besked videre til eventuelle interesserede.
De fleste quizzer koster dog typisk 1-4 kroner at deltage i. For at deltage skal man købe sig såkaldte B-marks, enten via mobilen eller med Dankort-betaling. Smart. Vi spår dog, at det ganske hurtigt kan blive dyrere end brætspillet - omvendt er det lidt lettere at spille med moster Ane fra England på den her måde, hvis det er det, man vil.