Ugens Xbox Live Arcade

Tre titler til hardcore-folket
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-03-31

Microsoft disker op med tre nye titler på Xbox Live Arcade i denne uge, der nok skal appellere til de mere langhårede spillere.

Det første er Islands of Wakfu, et actionrollespil med masser af dybde, steder at udforske og herligt design. Det kan med fordel spilles sammen med en ven, og kan blive dit for 800 Microsoft Point (lidt over 70 kroner).

Islands of Wakfu

Spil nummer to er Strania: The Stella Machina, der er et japansk shoot'em up. Så japansk, faktisk, at både billeder og beskrivelse på Xbox Live Marketplace er på japansk. Men grafikken er fed, musikken rykker, og spillet koster 800 Microsoft Point.

Strania: The Stella Machina

Rosinen i pølseenden er Rush'n Attack Ex-Patriot, en opdateret udgave af Konamis gamle arkadeklassiker med hårdføre militær-typer og masser af action. Også dette spil koster 800 Microsoft Point.
<bild>Rush'n Attack Ex-Patriot</bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage