Allods Online siger farvel til beta

Lanceres officiel med næste udvidelse
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-03-31

Folkene bag Allods Online meddeler, at online-rollespillet snart kaster beta-stemplet af sig og er klar til en officiel lancering. Det sker i forbindelse med den kommende udvidelse, der blot bærer navnet Volume 4, som udkommer i løbet af foråret.

Ved samme lejlighed bliver der tilføjet nye zoner, nye lag i spillets astrale rum, og level-loftet bliver hævet fra 42 til 47.

Allods Online er en free-to-play-titel, der i princippet er gratis at spille. Man kan dog købe sig til diverse bonusser, ridedyr og andre ting via den indbyggede butik. Vil du vide mere om spillet så tjek vores preview fra tidligere på måneden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage