Stort set alle spilmesser er blevet aflyst for de kommende måneder, hvor sommerens E3-aflysning naturligvis skiller sig ud som den største nyhed. Der venter dog endnu et stort event til september, hvor Storbritanniens største spilmesse EGX normalt løber af stablen. Og planen er stadig, at messen bliver afholdt i år den 17.-20. september.
Det har arrangørerne Gamer Network og ReedPOP udmeldt i en pressemeddelelse (via Nintendo Life), hvor de dog samtidig understreger, at de følger nøje med i, hvordan coronakrisen udvikler sig, hvilket naturligvis kan have en indflydelse på afholdelsen af eventet:
"We are working closely with ExCeL to ensure the health and safety of our fans, visitors and partners at EGX, providing a safe and exciting place to meet, discover and celebrate great games, and like all of you, we are following the circumstances at the venue very closely. Our number one priority continues to be the health and safety of our exhibitors, attendees, industry partners and staff and as such, we will remain guided by the expert advice of the public health authorities."
Det er svært at svare på, om EGX-messen i sidste ende bliver afholdt, men nu ved vi da i hvert fald, at det er planen i øjeblikket.