Sony Online Entertainment meddeler at de har indstillet udviklingen af spion-MMO'et The Agency til PC og PlayStation 3. Samtidigt bekræfter udvikleren at man har afskediget 205 ansatte på tværs af afdelinger i Denver, Seattle og Tucson, mens de tilbageværende folk vil blive flyttet til San Diego for at arbejde på Planetside Next og et kommende EverQuest.
The Agency blev senest vist frem i på E3 2010, og så den gang ud til at være på sporet til at udkomme i slutningen af 2011.
SOE nævner "strategiske årsager" som grund for aflysningen, da man i stedet vil fokusere på førnævnte Planetside og EverQuest, samt at vedligeholde sine eksisterende spil.