Capcom sendte to millioner Resident Evil 3-eksemplarer afsted på fem dage

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-14

Resident Evil 2 var en gigantisk succes for Capcom, og endte ikke bare med at høste mange flotte anmeldelser, men formåede også at sælge adskillige millioner eksemplarer. Det lader nu til at efterfølgeren, Resident Evil 3, vil følge trop.

De første konkrete globale salgstal er nu kommet ind ad døren, og selvom der fortsat er tale om en kombination af fysiske "shipments", altså spil der er sendt afsted til butikkerne, samt digitalt salg, så er det endnu imponerende.

GamingBolt kan nemlig bekræfte at på bare fem dage har spillet ramt to millioner eksemplarer, hvoraf de 50% er fysiske "shipments" og den anden halvdel er digitalt salg. Dette er særligt imponerende, når man tager i betragtning at det originale Resident Evil 3: Nemesis har formået at sælge 3.5 millioner eksemplarer igennem hele sin levetid.

Hvad synes du om spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage