Masachika Kawata er producer på det kommende Resident Evil spil, der går en anelse tilbage i tiden og leger med de to velkendte sider i kampen. I et interview med Official Xbox Magazine kryber han nu til korset og indrømmer, at hans forventninger til vestlige udviklere var ret fordømmende.
"Helt ærligt, så forventede jeg, at vestlige udviklere var sådan nogle afslappede typer, der sad tilbagelænet i sofaen, men selv i går mødte de tidligt - og det var på en søndag. De gav os alle mulige forslag, og det var helt tydeligt at de brændte for sagen."
Noget han især var tilfreds med, var Slant Sixs arbejde på Operation Raccoon City's karakterer.
Du kan læse meget mere om spillet i det kommende nummer af Gamereactor-magasinet, der udkommer i næste uge.