Ja, efterhånden begynder alle tegnene at pege i samme centrale retning. Efter adskillige små teaser-klip i diverse CryEngine-promovideoer, og for nylig to mystiske beskeder på Twitter, så lader det virkelig til at Crytek arbejder på et ambitiøst remake af det originale Crysis, men præcis hvor langt de er med udviklingen ved vi naturligvis ikke.
Om ikke andet er udvikleren ved at hyre ind til et nyt projekt, der enten er dette Crysis Remake eller noget helt andet. Det nye jobopslag, hvor de leder efter en Technical Director, nævner dog at personen skal arbejde på en "unannounced AAA title".
Præcis hvad der foregår ved vi ikke, altså udover at et Crysis Remake er på vej, men det kunne da også være at der er adskillige projekter fra studiet i støbeskeen, måske sågar flere Crysis-spil, men det er udelukkende spekukation.
Vil du gerne se mere Crysis?