Serverproblemer rammer Rift

Udviklere forlænger World Event
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-04-11

Folkene bag MMO'et Rift har set sig nødsaget til at forlænge den første fase af River of Souls, et såkaldt World Event i spillet, efter serverproblemer har gjort det umuligt for flere spillere er at deltage fuldt ud.

Det var meningen at den første fase af River of Souls skulle slutte i fredags, men er nu i stedet blevet forlænget til 16. april. Anden fase bliver derfor tilsvarende forsinket.

Desuden belønnes man nu med flere af spillets penge for at deltage.

Udvikleren Trion Worlds er ikke gået i detaljer med hvad problemerne har været, men nævner i et forumindlæg at der har været adskillige problemer, der ikke har vist sig på test-serverne, men kun på de fulde servere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage