"Gratisspil" er måske på vej til Xbox Live Arcade hvis man skal tro Ign som citerer anonyme kilder.
"Freemium"-modellen hvor det er ganske gratis at hente et komplet spil som kan gennemføres fra start til slut, men hvor indtjeningen i stedet foregår via salg af ekstra udsmykning til spilfigurerne eller små bonusser, er et hurtigt ekspanderende område på PC'en, og det virker derfor sandsynligt at det også skulle finde vej til konsollerne.
Faktisk virkede alt dette tidligere til at være blevet bekræftet da Nexon's Dungeon Figther blev annonceret til Xbox 360. PC-versionen fungerer således efter "freemium"-modellen, men Microsoft har sidenhen bekræftet at konsolversionen af spillet ikke vil benytte sig af systemet.