Guerrilla Games hyrer fortsat ind til Horizon: Zero Dawn 2

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-20

Selvom Guerrilla Games ikke på noget tidspunkt specifikt har afsløret, at de faktisk arbejder på Horizon: Zero Dawn 2, så antager vi på det kraftigste at det er tilfældet. Og hvis ikke man havde brug for yderligere bekræftelse, jamen så vil det seneste jobopslag nok slå det helt fast.

Det seneste jobopslag kan findes vi deres hjemmeside, hvor vi de leder efter en "Lead Creature Animator", der har til opgave at kreere "engaging creatures for our compelling gameplay". Jobbet går ud på "create real-time animalistic movement with a focus on quality and realism."

Det er jo præcis det som maskinerne i det univers skal, agere som en form for dyr, så mon ikke det er det det er? Det fortæller os også at spillet befinder sig midt i udviklingen, altså at det er i fuld produktion. Det er umiddelbart svært at spå om hvornår det er færdigt, men det ser ikke ligefrem ud til at være lige om hjørnet.

Glæder du dig til Horizon: Zero Dawn 2, og hvad ser du gerne ændret?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage