Godt nok har Sony talt PS5-teknik i en forlænget GDC-inspireret udsendelse, men Microsoft har faktisk løftet sløret for en række Xbox Series X-spil allerede, som vi nu venter på at se mere til. Men præcis hvornår og hvordan vil Microsoft så vise dem frem? Ja, det lader den veletablerede insider Klobrille til at vide noget om, og der går vist ikke længe.
For nylig skrev insideren via Twitter, at det faktisk er meget sjovt hvordan vi allerede kender til en række af de kommende Xbox Series X-førstepartstitler der er på vej, men også at vi kan forvente at se mere til dem indenfor den næste måned.
"With Halo Infinite, Senua's Saga: Hellblade II, Everwild and Project Mara, Xbox is the only platform that actually has first-party games for the next generation window announced. And they've barely started yet ..."
Se dertil spurgte en fan om hvornår vi mon ser nyt fra disse titler, og her svarede Klobrille "weeks, not months", så mon ikke vi ser dem i maj?
Hvad håber du ellers at se fra Xbox Game Studios?