Analytiker forventer Xbox Series X- og PS5-pris på $450-500

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-21

For nylig kunne en dybdegående artikel i Bloomberg afsløre, at Sony lige nu angiveligt svinger imellem en pris $499 og $549 på PlayStation 5, og ender den i den højere den af skalaen, så bliver den da også dyrere end denne generations diverse konsoller. Men spørger man dog én analytiker, der er vant til at kigge nærmere på spilbranchen, så ender prissætningen på begge konsoller med at være næsten identisk som denne generation.

I en ny rapport ovre hos Ampere Analysis fortæller spilanalytiker Piers Harding-Rolls, at både PlayStation 5 og Xbox Series X vil få en salgspris på mellem $450 og $500, altså vil prisen stemme ret overens med det som PlayStation 4 og Xbox One, samt PS4 Pro og Xbox One X blev sat til salg for.

Desuden slår rapporten også fast, at selvom den økonomiske krise der vil opstå som følge af Coronavirus kun vil have en indflydelse på det første led af salget, men at konsolmarkedet senere hen vil komme sig, og storme fremad.

Vi krydser fingre for at Harding-Rolls har ret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage