Nyt Kirby-spil til Nintendo DS

Udkommer i Japan senere i år
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-04-14

I januar kom det frem at et nyt Kirby-spil er på vej til Nintendo Wii. Nu forlyder det at den lyserøde bold også får endnu et eventyr på Nintendo DS.

Navnet bliver Atsumete! Kirby, der betyder noget i retning af Samle! Kirby, og spillet skal udkomme i Japan inden året er omme.

Angiveligt er der tale om et traditionelt todimensionelt platformsspil, hvor alt styres via touchskærmen. I stedet for at styre en Kirby, der kan spise og klone sine fjender, skal man styre op til 10 Kirby-figurer på en gang.

Hvorvidt spillet kommer til Europa er indtil videre uvist.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage