Metroid Prime Trilogy til Switch dukker pludselig op hos butikskæde

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-21

Hvis der er ét projekt til Nintendo Switch som der har svirret rygter om i lang tid, så er der en genudgivelse af Metroid Prime Trilogy, som ankom til Wii for mange år siden, men som flere insidere har peget på er ved at blive restaureret til Switch, inden Metroid Prime 4 en dag udkommer.

Men efter en længere periode med stilhed omkring projektet, så er det nu dukket op igen. Som flere på Twitter hurtigt fandt ud af, så anførte butikskæden BestBuy pludselig spillet til Switch, dog uden billeder eller udgivelsesdato.

Dette satte gang i spekulationen igen, da sådanne fejl oftest kommer før en ny Direct-udsendelse, hvor de pågældende spil afsløres. Men det er såmænd bare spekulation. Vil du gerne spille Metroid Prime Trilogy på Switch?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage