Child of Eden på PlayStation 3

Ubisoft om udgivelsesvindue
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-04-19

Ubisofts seneste udgivelsesplan har sat en tidsramme for den kommende PlayStation 3-version af det psykedeliske skydespil Child of Eden. Xbox 360-datoen har ligget fast i nogen tid, men Ubisoft har ikke været helt så konkrete omkring PS3-udgaven.

Men ifølge udgivelsesplanen vil PlayStation 3-udgaven af spillet udkomme i andet kvartal, hvilket altså vil sige mellem nu og slutningen af juni måned. Da Xbox 360-datoen er 16. juni, betyder det at PlayStation 3-folket næppe skal vente meget længere end deres Xbox-brødre, før de også kan give sig i kast med den spirituelle opfølger til rytmeskydespillet Rez.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage