Rygte: Microsoft er ved at teste den endelige version af Xbox Lockhart

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-23

Vi ved naturligvis en hel del om Xbox Series X allerede, takket være en mere åben tilgang til information fra Microsofts side, men i noget der ligner flere år nu har adskillige peget på en anden konsol, som også eftersigende er under udvikling, nemlig en der går under navnet "Lockhart", og som angiveligt er en streaming-orienteret maskine til en billigere pris.

Så hvornår kommer vi endelig til at se den? Ja, noget tyder på at vi ikke skal vente så længe. Det siger Windows Central-redaktøren Jez Corden i det mindste. Han har snakket med adskillige kilder, der alle peger på en afsløring i næste måned, og andre har, som vi har skrevet om, også peget på en større Xbox-relateret begivenhed i maj.

Desuden siger Corden at såkaldt "take home testing" er begyndt, hvor ansatte tager færdige enheder med hjem for at teste dem i dagligdagen, for at finde de sidste knaster, inden den er klar til at ryge på salgshylderne. Samme procedure skete også for Xbox Series X.

Vi krydser fingre for en begivenhed i maj. Til sidst er der en Reddit-bruger ved navn Jiveduder, der har lavet et bud på hvordan Lockhart kunne se ud.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage