Det sker en gang imellem at en anime-serie, eller en manga-serie for den sags skyld, transcenderer sit medies begrænsninger og bliver et verdensomspændene hit. Det er sket de seneste år for One-Punch Man, der i forvejen var en berømt manga-serie i Japan, men som anime bliver set af publikummer verden over.
Og det gør naturligvis, at Hollywood har fået øjnene op for universet, så derfor bliver serien nu fortolket som stor international filmproduktion. Som Variety kan fortælle, så er det Sony Pictures der har opsnappet rettighederne til filmen, og lige nu arbejder forfatterne Scott Rosenberg og Jeff Pinkner på et manuskript.
De har tidligere leveret manuskripter til blandt andet Jumanji: Welcome to the Jungle og Venom. Der er dog ingen premieredato, heller ej nogen indikation af hvem der skal instruere filmen.
Vi er dog interesserede i at se hvordan serien fortolkes som live-action spillefilm.