Indtil for nylig havde der i ganske lang tid været stille på Max Payne 3-fronten, men vi fik et livstegn i form af to billeder fra spillet i sidste måned. Og nu er radiostilheden atter blevet brudt, med en stor stak nye billeder fra actionspillet.
Det ser noget mere dystert og Max Payne-agtigt ud end de første og meget farverige billeder, der slap ud fra spillet, hvilket vi tager som et godt tegn. Vi kommer sikkert til at høre mere om spillet på årets E3-messe.
