Udsalg på Dead Rising-downloads

Case Zero, Case West og DLC
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-04-26

Microsofts Larry Hryb meddeler via sin blog at der er udsalg på Dead Rising 2-relaterede downloads for alle Guld-medlemmer.

Det betyder halv pris på spillene Dead Rising 2: Case Zero og Dead Rising 2: Case West, og ditto på DLC-pakkerne Skills Pack - Psycho og Skills Pack - Soldier.

De to spil koster henholdsvis 200 og 400 Microsoft Point (lidt under 20 og 40 kroner), mens begge DLC-pakker koster 80 point (under en 10'er).

I øvrigt er Dead Rising 2 - altså det fulde spil - netop landet på Xbox Lives Games on Demand-tjeneste. Aner vi mon en sammenhæng?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage