Nye Fallout 76 NPC'ere stjæler spillerenes ting

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-23

Via Wastelanders-udvidelse til Fallout 76 (som vi snart er klar med en anmeldelse af) introducers der langt om længe såkaldte "NPC'ere" til den ellers golde verden, og det betyder at du nu faktisk kan snakke med venligtsindede mennesker i spillet, som giver dig missioner, og tilbyder dig selskab. Men hvis du troede at udvidelsen betød, at spillet ikke stadig har fuldstændig altødelæggende tekniske fejl, jamen så kender du tydeligvis ikke Fallout 76.

En række spillere kan fortælle på spillets Reddit-side, at disse NPC'ere tilsyneladende stjæler våben fra døde spillere i nærheden, og det er selvom det gælder både det aktuelle våben de holder, og dem der bare befinder sig i deres tasker. Desuden tager de også al ammunition associeret med det pågældende våben fra den døde spiller.

Allerede nu har en Bethesda-repræsentant slået fast, at de kigger nærmere på problemet lige nu. Du kan se en video hvor det faktisk sker lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage