God of War-udviklerne fra Sony Santa Monica søger folk med erfaring inden for skydespil, køretøjskamp og åbne spilverdener. Det fremgår af to jobopslag af stillinger som henholdsvis Senior Combat Designer og Level Designer, som Superannuation har gravet frem.
Begge stillinger vedrører Sony Santa Monicas næste projekt, fremgår det.
Udvikleren er mest kendt for sit arbejde med God of War-serien, men har også bidraget til Warhawk, Twisted Metal og Flow.