Sidste år valgte Ubisoft at skubbe en masse af de titler der skulle være udkommet her i løbet af årets første seks måneder, nemlig Watch Dogs: Legion, Rainbow Six: Quarantine og Gods & Monsters. Nu hvor vi intet har hørt fra spillene overhovedet siden, så går vi ud fra at de står til at ankomme sammen med de nye konsoller, og Ubisoft er tilsyneladende åbne for at skubbe dem yderligere, hvis det bliver nødvendigt.
I et interview med New York Times fortæller CEO Yves Guillemot, at de ikke er bange for at udskyde spil yderligere, hvis konsollerne også skubbes ud af deres forventede lanceringsperiode til efteråret.
"We are not seeing significant impact to our own timelines, but we are in touch with all our partners and if there's a need to adjust in order to do what's best for them and for our players, we will do so."
Vi forventer at de tre spil får nye lanceringsdatoer ved en digital begivenhed her til sommer.