Her på redaktionen har vi for længst gennemført både singleplayer og co-op-delen af det fremragende Portal 2, og hvis du er lige som os, hungrer du sikkert også efter mere.
Heldigivis er der mere på vej. I et interview med Fast Company fortæller Valves marketing-chef Doug Lombardi, at der er mere indhold på vej.
"Vi annoncerer noget DLC til det, så folk kan se frem til mere indhold her til sommer. Vi har flere detaljer om en uges tid eller deromkring. Vi vil underbygge det med videoer eller flere tegneserier", siger Lombardi.