Ingen harddisk i Wii-afløser?

Nye rygter om Project Cafe
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-05-04

Det forlyder, at Nintendos afløser til Wii-konsollen, der bærer kodenavnet Project Café, ikke vil have nogen indbygget harddisk. I stedet vil maskinen have 8 gigabyte indbygget flashhukommelse.

Til sammenligning har Wii kun 512 megabyte lagerplads, mens de første Xbox 360-modeller havde 20 gigabyte harddisk. Xbox 360 sælges i dag med enten 4 GB flashhukommelse eller 250 GB harddisk.

Det er spilbloggen Kotaku, der har fået nys om oplysningerne.

Ifølge Kotaku vil de skiver, som spillene til Café kommer på, kunne indeholde 25 GB data.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage