Ubisoft har i forvejen en række forskellige titler på vej her til efteråret, som skulle være udkommet i starten af året, såsom Watch Dogs: Legion, Gods & Monsters of Rainbow Six Quarantine, men der er naturligvis også de spil der var planlagt til lancering i efteråret originalt. De fleste analytikere og insidere har før peget på det nye Assassin's Creed-spil, som måske hedder Assassin's Creed Ragnarok, som værende blandt disse efterårstitler, og tilsyneladende afsløres det meget snart.
For nylig spurgte en fan den velkendte og etablerede insider, Shinobi602, om spillet på Twitter, og han bekræftede med få ord, at han ved specifikt hvornår spillet afsløres, og at dette også er meget snart.
Præcis hvornår "soon" er jo naturligvis relativt, men det stemmer dog overens med lignende udtalelser om at vi snart kommer til at se et hav af next-gen-titler i aktion via diverse begivenheder.
Hvad ønsker du at se fra Assassin's Creed Ragnarok?