Det er ved at være længe siden der sidst er sket noget på Wipeout-fronten, men det ser ud til at vi snart kan forvente os nyt fra den futuristiske racing-serie.
Sony har for nyligt købt et par nye domæner relateret til serien, der afslører navnene Wipeout Trinity og Wipeout 2048. Førstnævnte blev registreret tilbage i november, mens 2048-navnet blev registreret så sent som i sidste måned.
Vi krydser fingre for at der bliver vist mindst én ny Wipeout-titel på E3, forhåbentligt to, og at de i så fald bliver til henholdsvis PS3 og NGP.