Ugens Xbox Live Arcade-spil

God uge for shoot 'em up-fans
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-05-05

Kan du lide lynhurtig, ultrakulørt og ekstremt vellydende japansk action, så har du noget at se frem til i denne uge på Xbox Live Arcade. Her udkommer nemlig to nye hardcore-titler til download.

Det første er Square Enix' Moon Diver, et platformspil med masser af action. Op til fire spillere kan spille sammen, og vælge figurer med forskellige evner. Herefter gælder det om at kæmpe sig frem for at redde en hærget udgave af Jorden anno 2081.

Spil nummer to er en højopløst udgave af en Treasure-klassiker, nemlig Bangai-O HD. Et af de bedste shoot 'em ups der findes, hvor tusindvis af skud bogstaveligt talt kan fylde skærmen op på en gang. Spillet har tilmed en bane-editor, så du kan skabe dine egne udfordringer og dele dem med vennerne.

Moon Diver koster 1200 Microsoft Point (lidt over 100 kroner), mens Bangai-O HD kan anskaffes for 800 (omkring 72 kroner).

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage