Phil Spencer: "Den næste generation byder på det største spring siden vi gik fra 2D til 3D"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-29

Det kan være svært at bedømme helt konkret hvor stort et teknologisk, designmæssigt eller udelukkende grafik et spring nye konsoller kan byde på, men de fleste kan vist blive enige om, at det sidste spring fra PlayStation 3 og Xbox 360 til PlayStation 4 og Xbox One har handlet mere om grafisk finpudsning snarere end at slå benene væk under forbrugerne.

Dog mener Xbox-chefen Phil Spencer at vi kan forvente os lidt mere af den kommende generation af konsoller, der vil tilbyde et langt mere afgørende tigerspring. I en besked på Twitter siger Spencer nemlig, at særligt Ray-Tracing, som både Xbox Series X og PlayStation 5 understøtter, vil gøre en afgørende forskel

"RT on console will be great. I'm very focused on the work we are doing around Dynamic Latency Input (DLI). In my view the feel of games this upcoming generation will change as dramatically as any since 2D to 3D given CPU upgrade, DLI, memory bandwidth and SSD."

Det er an ambitiøs udtalelse, men flere har dog udtalt tidligere, at Ray-Tracing netop har det potentiale, og vi krydser fingre for at Spencer har ret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage