Så er der landet lidt nyt information om Assassin's Creed: Revelations, denne gang via Game Informer og folket på Neogaf.
Man kommer igen til at tage kontrollen over Ezio, som denne gang er en eventyrer i 50 års alderen, og befinder sig i Konstantinopel. Ezio er på jagt efter et artefakt, der lader ham se ind i sin forgænger Altaïrs bevisthed. Helten fra det første spil vil derfor også være spilbar denne gang.
Ezio råder over et forbedret Eagle Vision (som nu hedder Eagle Sense), og adskillige nye bombevarianter som man selv kan sammensætte med et nyt "crafting" system. Et nyt våben er også blevet tilføjet, og den såkaldte hookblade kan både bruges mod fjender, samt til at undslippe farlige situationer i byen, der denne gang består af fire forskellige områder.
Nye ziplines og forbedringer af nærliggende bygninger kan købes hvis du overtager "Assassin's Dens" - en videreudvikling af Borgia Towers i Assassin's Creed: Brotherhood.
Assassin's Creed: Revelations står til udgivelse på PC, PlayStation 3 og Xbox 360 i november.