Flere tegn peger i retning af en forsinkelse af iPhone 12

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-04-29

Coronavirusudbrudet har haft en gigantisk indflydelse på stort set alle aspekter af vores tilværelse, og det gælder så sandelig også den globale produktion af forbrugerelektronik. Eksempelvis kunne kinesiske Foxconn afsløre i marts, at hele deres produktionsapparat, der blandt andet er iPhones, er blevet forsinket, og kører i et sløvere tempo end normalt.

Men det er måske ikke den egentlige grund til at iPhone 12, der normalt ville ankomme i september, kunne blive forsinket. Ifølge Wall Street Journal kan den egentlige grund ende med at være, at efterspørgslen på en dyr ny smartphone simpelthen er lavere end normalt, og dermed er der ikke lige så meget pres på at skulle lancere på et fikseret tidspunkt.

"But Apple is also reportedly delaying production due to global consumer demand - which presumably means fewer phones are being sold as millions lose their jobs and handset sales have taken a commensurate hit," fremgår det i artiklen.

Apple har tidligere udvist bekymring omkring denne tendens i marts måned, og det kan meget vel være at de, som modsvar, eksempelvis fokuserer på produktionen den nye iPhone SE, hvor der er mere sandsynlighed for et forøget salg.

Vi afventer fortsat nyt fra Apple, der i sidste ende skal være ærlige overfor deres investorer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage